Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) er en terapiform, som er udviklet til at hjælpe personer, der er udfordret på opmærksomhed, følelser og relationer. Behandlingen veksler mellem færdighedstræning, øvelser og terapi.
I Psykiatrien arbejder vi i et team, der tilbyder ambulante træningshold, hvor deltagerne sideløbende modtager individuel terapeutisk bestand fra et af teammedlemmerne.
Når vi arbejder med Dialektisk Adfærdsterapi i regi af vig-coach.dk, er der tale om kortere, individuelle forløb i privat regi - typisk for personer der på forskellig vis føler sig udfordret i forhold til relationer og/eller følelsesregulering.
Terapiforløbet vil typisk bestå af 1-2 indledende samtaler, hvor vi aftaler mål og gensidige forpligtelser, samt et forløb bestående af en vekselvirkning mellem terapi, træningssessioner og hjemmeopgaver. Hyppighed af sessioner og den samlede tidsramme aftales individuelt, men du skal regne med min. 10 samtaler/sessioner i alt.
Elementer i behandingen vil gennemgående være:
Kædeanalyse:
Et gennemgående værktøj som du lærer at anvende til at analysere og forstå de faktorer, der har trigget din adfærd, og betydningen af denne for relationer og følelsesregulering.
Problemanalyse:
Et værktøj til problemløsning som kan anvendes i mange sammenhænge.
Ugeskemaer:
Som anvendes til egen refleksion og som grundlag for vores terapeutiske dialog.
Mindfulnessfærdigheder:
Specifikke mindfulness-færdigheder indgår integreret i
Temaer for behandlingen vil tage udgangspunkt i:
Opmærksomhed
Relationsfærdigheder
Følelsesregulering
Hold-ud-færdigheder